NYTÅRSTALE fra en Iværksætter

NYTÅRSTALE fra en Iværksætter!

Mit 2015 som Iværksætter:

Med fare for at hoppe med på bølgen og dvæle lidt ved 2015, så kommer her mit tilbageblik som iværksætter. ?

Lad mig starte med min egen business. 2015 var et festligt år forretningsmæssigt:

  • Omsætningsrekord for GetBartender.com: 1,5 million kroner
  • Weekend omsætning: 200.000 kr.
  • 42 folk ansat på en enkelt weekend.
  • På en enkelt weekend i Oktober var vi i Tølløse, Køge, Hadsund, Østerbro, Islands Brygge, 2 x Samsø og på Born-til det mega-holm. Landsdækkende? Kalaha.
  • Omkring 500 forskellige events og fester. Bryllupper, polterabends, studentergilder, 18’års, 30, 40, 50 og 60’års, firmafester, julefrokoster, konfirmationer, sommerfester, efterskolefester, vip events, cocktail parties, fredagsbarer, fashion week, cocktail kurser både for voksne og alkoholfrie kurser for unge. Bum.
  • Servering for alt fra 10 til 500 til 1000 mennesker.
  • Verdens Største og Bedste Gin Tonic med Whitney Neill og Fever Tree Tonic lavede vi på Distortion. (Ja vi har den uofficielle verdensrekord. Se mere her!)
  • Åbnede og lukkede vores egen cocktail bar. Baren hed Det Bar Træls. Kan du ikke se det sjove i det? Det bar træls.
  • Eget kontor og eget stort lager i København ved Symbion på Østerbro.
  • Åbnet en rigtig afdeling i Århus hos vores seje samarbejdspartner Lothar Dan.
  • Vi har fløjet en af verdens absolut bedste Flair bartendere Lupu Flavius fra London til Danmark for at lave et imponerende Flair Show.
  • Vi har haft kunder som Lloyds Bank, Depeche.EU, Arbejdsskadestyrelsen, 7-eleven, Telenor osv.
  • Vi har danmarks absolut bedste bartendere i blandt vores ansatte. Alle er seje på hver deres måde. I ved hvem i er! ?
  • Vi har i slut november launched en event platform som hedder GetTheEvent.com. Her kan du indhente tilbud fra fest leverandører til dit arrangement. (DJ’s, lokaler, tjenere, bartendere, tryllekunstnere osv.).
  • Vi har lige inden årskiftet launched en webshop som hedder GetCocktails.com. Her kan du købe ALT til din cocktail party.

Er jeg så succesfuld? Tilfreds? Er ALT bare en fest? Næh. Der ligger masser af koordinering, slid og arbejde bagved. Laver man fejl? Jada. Er det træls? Sindssygt træls. Men som nævnt for præcist et år siden, så handler det om at møde hver enkelt fejl med et skål. Men du skal ikke skåle med den samme fejl igen. Tag ved lære af fejlen, så du ALDRIG støder på den igen. Hvis du gør, så må du høre bedre efter, hvad den fejl fortæller dig. Lyt, lær og skål. ???

Ønsker du eksempler på fejl?

  • Vi lavede Verdens Største Gin Tonic, men tabte en masse penge på projektet, da vi endte med en masse spild. ? ..Men vi valgte jo også at kaste os ud i et projekt, vi aldrig havde prøvet før. Vi kom igennem på grund af hjælp fra andre.
  • Jeg kørte galt. Rigtig galt. På vej til et Cocktail Kursus. SMASK. Sagde det. Nu var det ikke 100 % min fejl. Men bærer en del af ansvaret. Jeg var stresset og det var den anden billist også. Ingen kom noget alvorligt til. Heldigvis. Jeg fik ringet fra ambulancen til en anden skrap kollega, som tog til Cocktail Kurset og fik underholdt kunden. Resten af weekenden blev koordineret og bil blev lejet. Mit helbred? Ikke just prangende, men heller ikke værre end jeg godt følte jeg kunne arbejde. Jeg træffede et valg.
  • Vi havde en bil der brød sammen på motorvejen på vej til et stort vigtigt bryllup. (Faktisk samme weekend som mit uheld ?..). Det er ulovligt at gå fra en bil på motorvejen. Man skal vente på vejhjælp. Hvad vælger vi? At tage en stor taxa til kunden. Var vi forsinkede? Ja! Var de tilfredse? Nej. Men hvad skal man gøre?
  • Vi åbnede og blev lukket med vores Det Bar Træls. Det er en lang sjov historie. Kort: Ejerne af lokalet var konservative københavnere, som ikke kunne se det muntre i vores kække jydebar, som medierne valgte at døbe os. Deres officielle udmelding var, at vi ikke ryddede ordentligt op. Vi betalte en af deres ansatte 200 kr. i timen på at passe på inventaret i samarbejde med os og fortælle os hvad vi skulle gøre. Vi blev lukket pga. mediernes vinkel. Læs mere her: AOK og Politiken. Det var bar træls.

Dette var blot et lille uddrag af de besværligheder man møder i sin dagligdag som iværksætter. Men det SKAL være træls. Verden er træls. Vi skal dø og det er træls. Men træls er ikke nødvendigvis negativt. Uden træls havde vi ikke fedt. Og det handler om at nyde det fede fuldt ud og tackle det trælse på den rigtige måde.

Hatten, Handlinger og Gin Tonic

Her på kontoret er JA hatten på. Hver dag. Hvorfor? Kan du kun sige JA? Ole Henriksen i en yngre version? Næppe. JA hatten minder mig om, at vi hver eneste dag bliver stillet overfor valg. Vi kan vælge hvor vi vil hen. 100 %. Helt selv. Du bestemmer. Du kan vælge at gå ud af din dør og prøve på din helt egen passionerede måde at hjælpe med at gøre tilværelsen en smule bedre. Eller du kan vælge at se dig sur og irriteret på folk som mig. Folk som tør skrive, hvad de mener. Folk som godt ved, at de måske ikke er perfekte, men alligevel tør skrive, hvad de mener vi skal gøre. Folk som hurtigt kommer til at lyde hellige uden at være specielt hellige. Folk som handler. Jeg handler. Du skal handle.

Jeg vil gerne udfordre dig. Når du har læst dette til ende (Please læs det hele ?..), så skal du handle på det du vil. Lyst. Prøv at tænk på hvad du vil. Indenfor nogle rimelige rammer. Men det SKAL være grænseoverskridende. Gå så benhårdt efter det. Fra lige nu. Ikke imorgen. Ikke om en uge. Men NU. Livet er kort. Liver er alt for kort. Livet er for kort til dårlig Gin Tonic, og det er for kort til at vente på, at der kommer en god én af slagsen tilfældigt forbi din dør. Du skal derfor handle, så du selv kan lave den gode Gin Tonic eller handle så du kan bestille en professionel, som kan lave den for dig. Uanset hvad, så skal du handle mod det gode og det du ønsker. (“Gin Tonic” billedet skal ikke tages bogstaveligt, hvis du vælger at gøre dette, så kan du jo bestille lækker gin og glimrende tonic i vores nye webshop eller bestille den professionelle bartender, som kan lave den til dig, hos os ?).

Hvad gør JEG egentlig? Jeg skaber smil til alverdens festlige lejligheder og laver gode cocktails. Er jeg en frelser? Bestemt ikke. Men jeg gør hvad jeg kan. Jesus var ikke bartender. Selvom han alligevel formåede at gøre vand til vin, hvilket må siges at være en ganske god start. Nu må du ikke misforstå det jeg skriver. Jeg siger ikke DU SKAL. Jeg siger, at du har et valg. Du har måske hørt det meste før, men så er det ikke dig, som jeg skriver dette til. Jeg skriver dette til dig, som har brug for at læse dette. Eller dig som er enig, men ikke tør stå ved det. Lyder jeg perfekt og velformuleret? Det er jeg ikke. Jeg skal selv være meget bedre til at vise taknemmelighed. Det gælder ansatte, familie, samarbejdspartnere og venner. Tak! Af hjertet tak! Uden hjælp kommer man ingen vejne. Jeg er et heldigt asen, at der er folk der vil hjælpe mig. Tak. Highfive. Skål. Kram og kys. Ligeså sej, selvsikker og smart jeg kan være. Ligeså ensom, uvidende og usikker kan jeg være. Træls. Men sådan skal det være. Op og ned.

Hvad er planen så for 2016?

  • Vi skal launche GetBartender.com i London og Malmø.
  • Vi skal få GetTheEvent.com ud over rampen. Først Danmark. Derefter tager vi resten af verden. I 2016 skal vi som minimum dække hele Danmark og have 500 arrangementer igennem platformen.
  • Vi skal have 100 folk i arbejde på 1 weekend.
  • Vi skal åbne egen bar i København og den skal ikke lukke efter 1 weekend.
  • Vi skal holde vores egne arrangementer, hvor DU er velkommen. Uanset hvem DU er!
  • Vi skal skabe endnu flere smil, mere glæde og godt humør.
  • Vi skal gøre ALT hvad vi kan for at gøre denne verden bare en mikroskopisk procentdel bedre.

Når jeg det hele? Det ved jeg ikke. En ting er sikkert. Jeg når det ikke alene. Jeg har brug for hjælp.  Men man finder ikke ud af om man kan, hvis man ikke prøver. Vi kan meget mere end vi selv tror. Det gælder alle dele af vores eksistens. ?

Godt Nytår og Skål!

Det hele begynder med, at du begynder at sige det højt. Hvad vil du opnå? Derefter skal du træffe nogle valg, som ikke altid er nemme valg. Husk dog at juble og råbe YES, når du bevæger dig nærmere det du gerne vil opnå. Følelsen af sejr har uendelig betydning. Følelsen af, at du udretter noget. Følelsen af, at du som individ rent faktisk har en betydning. Følelsen af, at du har sat dit præg til at gøre det hele bare en smule bedre. Om du så har fået en enkelt hjemløs til at smile ved at købe et eksemplar af Hus Forbi, hjulpet din nabo, sorteret dit affald eller om du har kureret kræft. Det handler om at starte, tage de rigtige skridt og fejre det, når man opnår noget. Virkede planen ikke? Så læg en ny. Sæt sejl og lær af dine fejl. ⛵️

Kort sagt: SÆT MÅL. SPIS KÅL. SKÅL! 

Slutteligt vil jeg sige, at jeg er fan af dronningen. Eller det blev jeg. Nytårsaften. En dronning, som laver fejl, kan jeg relatere til og respektere. Jeg kan med garanti i stemmen sige, at det skabte smil og latter rundt om i de danske stuer. Skål for det! Jeg vil også gerne nævne, at jeg inderligt håber, at der bliver handlet på klimaet og flygtningeproblemet. Ellers gør jeg det snart. Med en skål. Og invitere magthaverne på en god Gin Tonic. Mon ikke det kunne hjælpe?

Kære 2016.. På forhånd skål herfra! Uanset om det bliver et træls eller fedt år. Eller begge dele. Jeg håber, at du (kære dejlige lækre smukke læser.. Hvis du er nået hertil, så er du sej og du har allerede fået mig til at smile.. ? Jeg håber, at du) får et år, hvor du får noget fedt, som du får nydt fuldt ud. Jeg håber, at du handler og får spist en masse kål. Skål.???!

..Og får du brug for at kunne lave den bedste Gin Tonic, så er der en video lige der ??!

Godt Nytår og Cheers

Rasmus Damgaard

One Comment

Leave a Reply