Ulemperne ved livet som iværksætter

By 8. oktober 20172017

Ulemperne ved livet som iværksætter

Sikke en fest

Livet som iværksætter ses ofte som en dans på røde roser. Således: 🌹🕺🏽💃🏽

Man er herre i eget hus. Man bestemmer helt selv mødetid, arbejdsgang, produktivitet og sin egen daglige rolle. Frihed. Den søde smag af total frihed må være, den første mange tænker på, når man overvejer en tilværelse som selvstændig.

Nu hedder dette indlæg “ulemperne ved livet som iværksætter“, og som du nok kan fornemme, så er dette indlæg altså ikke et verbalt jubel virvar over iværksætter tilværelsen. Men du da selv iværksætter? Yes. Dette indlæg er heller ikke skrevet for at skræmme dig væk. Jeg både elsker og hader den selvstændige uransagelige vej. Jeg er nok mest fan. Sådan en 80-20 eller 60-40.

Her vil jeg dog fremlægge ulemperne. De er nemlig væsentlige. Hamrende væsentlige. Især nu når titlen “iværksætter” trender som aldrig før.

Tjek bare her:

Dette er jo skønt på mange måder. Der er dog et par væsentlige punkter, som jeg syntes man skal huske på her midt i festlighederne. Ulemperne.

Ulemperne:

😥 Ensomhed 😥:

Ifølge MetroXpress føler hver fjerde dansker sig ensom: https://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/11602566. Dette er jo ikke ensbetydende med, at de alle som en er iværksættere. Det er dog stadig sørgeligt og en tendens, som skal rettes op på. Den kurve skal bare knækkes. Punktum. Men for at komme tilbage på sporet, så vil jeg bruge egne erfaringer som bevisbyrde på min påstand.

Iværksætterlivet er i den spæde start en ensom affære. Hvert fald hvis du starter alene op. “Hvorfor?” tænker du måske. Tjoh, hvis du er helt ny, så arbejder du sikkert enten hjemmefra, fra en café eller et billigt kontorfællesskab (hvis du har budgettet til det). De to første giver lidt sig selv. Hjemmefra møder du nok ikke mange mennesker, medmindre du bor i et stort kollektiv. På nogle caféer kommer der naturligvis andre ligesindede og arbejder. Der er dog slet ikke garanti for, at de tager kontakt til dig. Så er der kontorfællesskabet tilbage. Her tænker du måske: “FEDT – Her må jeg møde masser af mennesker!!“. Her er mit svar, at det virkelig afhænger af det fællesskab du sidder i. Nogle fællesskaber er super seje til at facilitere networking på tværs af de mennesker der sidder der, mens andre er fuldstændig elendige til netop dette. Undersøg og vær derfor kritisk før du betaler et dyrt medlemskab med en månedslang opsigelse, som er sværere at afmelde end Netflix. 😎

Du skal altså være forberedt på, at du kommer til at skulle spendere ret meget tid med dig selv. Så hvis du ikke er fan af vedkommende, så er iværksættertilværelsen nok en kende hård. Ej. Jeg anbefaler, at du finder ud af om du kan klare mosten som den ensomme ulv. Og vigtigere end det: Kan du finde en vej ud af ensomheden? En sportsgren? En strikkeklub? Familie/venner? Det er meget bedre, at forberede sig på ensomheden og komme den til livs, inden dens klamme hånd har grebet om dig. 🖐🏼

🍸 Selvdisciplin 🍸:

Du kender det stensikkert fra gymnasiet eller folkeskolen. Lektierne. Man skal både lave afleveringer, læse op og øve grammatik. Stav til øv. Det kræver selvdisciplin og viljestyrke. Det samme gør det at være selvstændig.

Selvdisciplin er simpelthen alfa omega og en af de vigtigste nøgler til succes. Den skal bare være en del af det nøglebundt af egenskaber, som du render rundt med. 🔑

Hvorfor er det vigtigt? Livet som iværksætter er hårdt arbejde. Rigtig hårdt. Det kan hurtigt blive en 60-100 timers arbejdsuge. Blod, sved og tårer er næste opskriften. helt konkret er selvdisciplinen uhyre vigtig, når du skal alt fra salg til marketing til rette din hjemmeside til bogføring. Der er virkelig mange opgaver som nystartet iværksætter. Og her i begyndelsen, så er du altså den bedste økonomichef, udvikler, sælger, SOME-ekspert i virksomheden. Med tiden, så kan du hyre andre til disse opgaver. Men i den spæde start, så er det altså vigtigt, at man virkelig tænker over, hvor man bruger sit budget. 💸

Hvis dit navn ikke lige rimer på selvdisciplin, så kan det være, at du skal overveje en ekstra gang om selvstændighedens vej, er din vej.

🔥 Sacrifices 🔥:

Det er ofte noget man glemmer, når man snakker om succesfulde iværksættere. Man ville jo ønske man var dem. Eller ville man? I min optik har man tendens til at glemme alle de ‘sacrifices‘, som har gjort, at de er nået dertil.

Jeg er 100 % sikker på, at både Claus Meyer, Martin Thorborg, Elon Musk, Christian Stadil, Jesper Buch osv. osv. alle har sat firmaet over det meste andet. Ferie, fritid og familie må af og til stå i anden række. Ligesom firmaet naturligvis må stå i anden række på vigtige mærkedage. Det må aldrig overskygge familien, vennerne og parforholdet. Man skal dog have forventningsafstemt med nære relationer, at man altså ikke kan prioritere dem øverst i alle tilfælde.

Eksempel: Nu sidder jeg her i skrivende stund og skriver på dette blogindlæg. Jeg kunne have siddet hos min mormor og morfar i det mørke Jylland. Mere mæt og med både brødre og forældre omkring mig. Det har jeg ikke valgt. Her kan jeg lyde som et dårligt menneske. Det skal jeg ikke bedømme om jeg er, men i dette tilfælde valgte jeg forretningen her i København. Mest på grund af, at jeg ville skulle frem og tilbage på 24 timer. Men min pointe er, at man som iværksætter må være klar til at ofre væsentligheder i ny og næ. Man skal naturligvis begrænse ofringerne, og virkelig mærke efter hvornår man kan, og hvornår man ikke kan.

Ensomhed - Ulemperne ved livet som iværksætter

💸 Økonomi 💸:

Nu er det ikke ment sådan, at du ikke lære noget om økonomi. Det gør du. Iværksætteri vil bestemt lære dig, hvor hårdt det kan være, at tjene penge. At lave profit.

Den økonomiske ulempe ved iværksætteri er, at alt koster penge eller tid. Du vil hurtigt opleve, at du er begrænset medmindre du har en godt rustet økonomi.

Du er begrænset på den måde, at du ikke kan gøre præcist hvad du vil. Den frihed, som du inden cirkusset gik i gang regnede så stærkt med, den er væk. Du kan ganske vist selv bestemme, hvornår vækkeuret skal ringe, så kan du alligevel ikke selv bestemme det. Du skal jo tjene din egen løn og dække dine udgifter. Der er ingen arbejdsgiver der gør det for dig. Uanset hvor mange timer du bruger, så er du ikke garanteret en løn. Det kan virke uretfærdigt, men det er sådan systemet er indrettet. ⏰

Du skal altså ud og sælge din vare/ydelse før du måske kan udbetale dig selv løn. Så selvom du elsker dit produkt, og bruger 12-16 timer dagligt på at pusse nusse om dette, så er du ikke garanteret en hyre. Du skal sælge det på den ene eller anden måde. Eller betale andre for at gøre det. Barske omstændigheder, men virkelighed.

Så det er altså en rigtig fin idé at spare op inden du kaster dig ud i erhvervslivet som selvstændig. En forretningsplan og en klar strategi for, hvordan du skal tjene penge, er bestemt også at foretrække.

Konklusion

Iværksætteri er ikke for alle. Jeg skal ikke være djævlens advokat på nogen måde.

Min holdning er, at alle kan lære noget af at prøve det. Dertil skal siges, at vi lever i Danmark, hvor det ikke kan gå helt galt.

Man lærer nemlig helt utrolig meget af det, og det er en af de ting, som driver mig. Det giver en energi til at sidde mutters alene på kontor kl. 21 på en søndag. (Det er faktisk det frøken klokken snart passere nu..). Efter at have misset både en fodboldlandsholds VM kvalifikationskamp og en familie middag.

Du skal dog være opmærksom på, at iværksætterlivet er op og ned. Det tænker du måske, at du er vant til, at det går op og ned. Her skal du dog bemærke, at rutchebanen altså er meget vildere og kurverne stejlere indenfor dette erhverv. 🎢

Du skal kunne nyde tilværelsen uanset om den er på vej op eller ned. Vær taknemmelig fra første fløjt. Men hvad skal man være taknemmelig for, hvis du ikke har udrettet noget endnu? Fordi, at du kan. Du lever i mulighedernes tid. Stop brokkeriet og nyd det nu.

Så prøv det af, og vend om, hvis det ikke er dig. Vi lever kun en gang. Det er en kliché, men det er kun en kliché, da det er sandt. Så – Rock on! 🚀

 Kys det nu, det satans liv. Ikkå! 😘

Cheers!

🎩

👏🏽 Del da lige! 👏🏽

Leave a Reply